
Det er det samme hvert år: når vinteren endelig er ved at være overstået, melder lysten sig til endelig at angribe de små eller større projekter i hus og have, som længe har været planlagt. Det er nu, den nye siddeplads i haven skal etableres, havedammen anlægges, nye havemøbler købes eller flere buske og stauder plantes. Her kan det sagtens svare sig at rette blikket mod syd og tage en smut over grænsen, for at kigge efter byggematerialer, havemøbler og planter til haven.
Alt til hus og have
Ønsker man både at handle til byggeri og haven, går man aldrig fejl af at besøge en af de klassiske byggemarkeder. I Flensborg er det bland andet OBI i Förde Parken, som altid frister med gode tilbud og har personale med stor ekspertise, som gerne rådgiver kunderne. Produktsortimentet rækker fra byggematerialer over værktøj til et stort udvalg indenfor havetilbehør og havemøbler, hvilket gør at det hele kan købes et sted. Faktisk tilbydes der også et renoveringsservice, så skulle man ikke selv have lyst – eller være i stand til – at smøge ærmerne op, giver byggemarkedet gerne et tilbud.
OBI Förde Park, Schleswiger Str. 130, 24 941 Flensburg
www.obi.de
En anden interessant adresse for selvstændige håndværkere er MEGA Flensburg. Her kan der købes professionelt tilbehør indenfor maling og puds, gulvbelægning, isoleringsmateriale, værktøj og byggeteknik. Firmaet blev grundlagt i Hamborg i 1901 og har siden ekspanderet løbende, således at der i dag findes filialer over hele Tyskland – bland andet også lige syd for grænsen i Flensborg.
MEGA eG, Behmstr. 1 24 941 Flensburg, www.mega.de
Inspiration til drømmehaven
Vil man gerne gå på opdagelse i blomster, buske, stauder og andre planter til haven, bør man lægge vejen forbi Garten 2000 i Flensburg – Handewitt. Plantecentret blev grundlagt i 1976 og er stadig en familiebedrift, hvor hele 5 af de i alt 15 ansatte er familiemedlemmer. Foruden planter og blomster til haven kan man hos Garten 2000 også købe jord, gødning, frø, potter, frugttræer, urter til køkkenhaven, dekorationsartikler og gaver. Dyrevenner kan desuden glæde sig over en hel afdeling til deres firbenede venner, hvor der også kan købes foder og tilbehør til fugle.
Garten 2000, Altholzkrug 40, 24 976 Handewitt
www.garten2000-handewitt.de
Tip 1 – Indhent tilbud
Ved større byggeprojekter tilbyder de fleste byggemarkeder at afgive et tilbud på hele dit projekt. Det er dog en god idé, at henvende sig til byggemarkeder med dansktalende personale samt en vis erfaring med det danske marked, da byggenormerne i Danmark ikke er helt identiske med de tyske. Bor du ikke alt for langt fra grænsen, tilbyder nogle byggemarkeder også at levere større mængder direkte hjem til dig.
Tip 2 – Forny din have
En have er aldrig ”færdig” – den er i konstant forandring, da buske, træer og andre planter vokser sig større, eller også er der planter, som ikke trives og går ud, sådan at de skal erstattes. På den anden side forandrer vores behov og ambitioner sig også med tiden. Hvor der før skulle være plads til en græsplæne til fodboldspil og trampolin, er det nu måske et staudebed, en havedam eller en siddeplads i aftensolen med smuk brostensbelægning, som står på ønskelisten. Eller man er træt af havemøblerne i plastik, som godt nok er praktiske, men sjælden særlig kønne, så der skal investeres i nogle flotte havemøbler i træ.
Vi har i det følgende samlet nogle gode adresser, som gerne giver råd og vejledning i forhold til dine bygge- og haveprojekter, samtidigt med at de byder danske kunder nogle aldeles fordelagtige priser.
Tip 2 – Professionel rådgivning til indretning og planlægning af haven
Mürwiker Baumschulen i Flensborg er den perfekte adresse, hvad enten man vil nyanlægge en have, eller lave om på havens eksisterende struktur og udtryk. Bedriften har en lang tradition og startede i 1903 som traditionel planteskolevirksomhed i bydelen Mürwik i Flensborg. I dag er bedriften langt udover Flensborgs grænser kendt som ekspert indenfor moderne have- og anlægsgartnerarbejde. Allerede i midten af 90erne blev fokusset mere og mere rettet på de mange private haveejere, som ville skabe sig deres eget lille paradis med plads til afslapning i en fortravlet hverdag. I dag får haveejere, som gerne vil videreudvikle deres have, kyndig vejledning af personalet, lige meget om de ønsker sig en mere naturnær have, en cottage have i engelsk stil, en stilren have efter japansk forbillede, eller simpelthen gode råd omkring hvilken beplantning som passer bedst til både deres behov og ikke mindst havens beliggenhed
og jordbundsforhold.
www.muerwiker-baumschulen.de
VÆRD AT VIDE!
Der er flere og flere danskere, som henter byggematerialer og havetilbehør syd for grænsen. Og det er der flere gode grunde til – udvalget er stort, og priserne er lave.
Desuden er en del af varerne, f. eks. cement, oven i købet afgiftsfri, så der er tale om helt andre priser end herhjemme. Også på planter, blomster, løg og andet havetilbehør er priserne lavere, så også her kan der spares penge.
