Ginfestivaler, ginsmagninger – ja sågar ginrejser.
En helt særlig oplevelse er desuden et besøg af Gin Sul destilleriet, som tilbyder gin workshops, hvor man ikke kun
smager på gin men også får en guidet tur igennem destilleriet kombineret med masser af spændende informationer omkring alt fra udviklingen til destilleringsprocessen plus tips til tilberedning af den perfekte gin tonic samt de klassiske gin cocktails, som deltagerne selv får lov til at mikse. Info og booking via www.gin-sul.de
Gin er helt klart det nye sort i spiritusverdenen, og branchefolk tror ikke, at det stopper foreløbig. Tværtimod, trenden med at drikke gin har slet ikke toppet endnu, og det er der gode forklaringer på.Gin er helt klart det nye sort i spiritusverdenen, og branchefolk tror ikke, at det stopper foreløbig. Tværtimod, trenden med at drikke gin har slet ikke toppet endnu, og det er der gode forklaringer på.
Appellerer til både kvinder og mænd
En af grundene er helt klart, at gin, i modsætning til whisky eller rom, både appellerer til mænd og kvinder. Derfor bliver det også ved med at komme nye spændende varianter, for næsten alle kan vel lide at drikke en gin and tonic. Desuden har bølgen ikke en gang toppet i de lande, hvor det hele for 7-8 år siden startede, nemlig Spanien, England og Tyskland, derfor vil Gin også blive ved med at være hot her i Danmark, hvor vi kom i gang lidt senere.
Flere små destillerier
Tallene i hele Europa viser, at der ufortrødent kommer nye ginmærker til, ofte fra meget små destillerier som sætter en ære i, at producere ”craft gin” af bedste kvalitet. Det er lidt som med mikrobryggerierne, som poppede op alle steder med nye spændende ølsorter i slutningen af 00erne. Ikke alle har overlevet, men vi kan stadig glæde os over et meget større og mere spændende tilbud af øl, selv i de almindelige supermarkeder.
Tysk gin i særklasse
Også i Tyskland har mange kastet sig over ginbølgen og der findes efterhånden en hel del tyskproducerede gin, men der er tre, som fortjener at blive særlig fremhævet, fordi kvaliteten er i absolut topklasse. Elephant Gin bliver produceret godt 70 km øst for Hamborg og forener de bedste smagsnuancer fra Afrika med de bedste fra Tyskland – b. a. baobab, buchu og nordtyske æbler. Og så går 15 % af overskuddet til at hjælpe de afrikanske elefanter. Velgørenhed er altid en god ting, og især, når den kommer i form af gin. Gin Sul bliver destilleret i Hamborg og begejstrer med noter af portugisisk lemon, koriander, enebær, kanel, rosmarin, allehånde og rosenblade. Monkey 47 kommer fra det sydlige Tyskland, nærmere betegnet fra Schwarzwald. Den er en mere kompleks gin end de fleste andre med sine 47 forskellige ingredienser, og efterhånden en klassiker bland de bedre ginmærker. Alle tre gin ligger i den dyrere ende, men er helt sikkert pengene værd. Her er det vigtigt, at man køber en god tonic til – Thomas Henry, som bliver fremstillet i Berlin, eller Fever Tree fra England er gode bud.
De bedste Gin Cocktails i Hamborg
Med de noget lavere priser i Tyskland er det oplagt, at hoppe på bølgen ved næste tur til Hamborg og vi præsenterer her et lille udvalg af cocktail bars, som helt sikkert er et besøg værd.
På toppen af Empire Riverside Hotel i 20. etage og med et fantastisk udsigt over havnen og den gamle Speicherstadt ligger Skyline Bar ”20up”. Udvalget af gintyper og drinks og cocktails er enormt, og selvfølgelig serveres der også alkoholfrie Cocktails og andre drikkevarer.
Skyline Bar, Bernhard-Nocht-Str. 97, Hamburg
Andre barer, som har et særligt stort udvalg af gin og som løbende kreerer nye gin cocktails er Clockers, Clouds og den coole scenebar 3 Freunde, som alle sammen ligger i St. Pauli.
// Clockers, Paul-Roosen-Str. 27, Hamburg
// Clouds, Reeperbahn 1, Hamburg
// Freunde Cocktailbar, Clemens-Schultz-Str.66, Hamburg