Maritime oplevelser i Bremerhaven

Glæd dig til gæstfrihed, skibe, fisk
og en maritim atmosfære.


I bymidten, som hedder Havenwelten, ligger oplevelser, zoo, shopping og diget tæt sammen i gåafstand. Samtidig er det her, de store maritime fester bliver afholdt, som SeeStadtFest fra den 23. – 26. maj 2019. Hvis du interesserer dig for sejlskibe, skal du desuden sætte kryds i kalenderen den 19. – 23. august 2020, hvor Sail Bremerhaven løber fra stablen, et stort internationalt sejlskib arrangement. 


I Klimahaus Bremerhaven 8° Ost følger du den 8. længdegrad øst og kommer igennem alle klimazoner på jorden. Eller besøg Deutsches Auswandererhaus og gå på opdagelse i emigranternes fodspor. I Deutsches Schifffahrtsmuseum kan du opleve en Hansekogge, som er et historisk skib, fra 1380; du kan krybe igennem ubåden U-Boot „Wilhelm Bauer“ eller se isbjørne og pingviner i vand og på land i Zoo am Meer. Ret ved siden af lokker Mediterrano, Columbus Shopping Center og den overdækkede gågade til en slentretur og lidt shopping, og ved diget er der altid en frisk brise og flot udsigt. Herfra kan du i sæsonen også tage skibet til øen Helgoland.

Sportfans kan opleve spændende ishockey dueller med det lokale hold Fischtown Pinguins i ishallen, og i byhallen kan du se basketball kampe. Folk i Bremerhaven er også begejstret for dansesporten og her bliver der ofte arrangeret store mesterskaber i Hip Hop og andre discipliner.

Elsker du god mad, skal du lægge turen forbi Schaufenster Fischereihafen. I den tidligere fiskehalle ligger i dag gode restauranter og hyggelige havneknejper side om side. Selvfølgelig får du serveret fisk i alle afskygninger – helt frisk og meget appetitvækkende præsenteret. Du kan også besøge den gamle fiskerøgeri og opleve det traditionelle håndværk. Maritime forretninger afrunder det farverige miks af restauranter, knejper, butikker og et teater, og du kan desuden tage på havnerundfart og besøge et maritimt museum. 

Er du vild med kokke shows, skal du forbi Seefischkochstudio. I den opsigtsvækkende bygning, hvor facaden glimter som fiskeskæl, bliver der formidlet alt du skal vide om fisk. To professionelle kokke viser på underholdende måde mangfoldigheden i Neptuns rige. Du får tips og tricks med på vejen og får lov til at kigge med i gryderne.

For mere information og bookinger:

Bremerhaven Touristik
Tlf: +49 471 80936 100

www.bremerhaven.de/tourism

Sponseret af Bremerhaven Touristik

Indlæg oprettet 10

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen